Den gravides ønskeliste

Ting ingen fortæller dig

Når jeg vågner om natten tænker jeg i lister: Puslebord, barnevogn, babybleer, pusletaske, uro, skumklude osv. Totalt åndssvagt, for jeg har for længe siden skrevet alle disse lister ned i håb om, at de ville lade min nattesøvn være. Det er sikkert det, man kalder redebygning og er nok ligeså naturligt som katastrofetanker?

Jeg er ellers ret afslappet omkring det hele i denne omgang. Det var jeg også med Oscar, men måske synes jeg dengang, at det var meget hyggeligt at gøre alle disse forberedelser og nu er det mest en stressfaktor og noget der skal overstås og på plads. Men så´n er det måske bare anden gang og alligevel synes jeg, at der er virkelig mange ting, jeg har glemt og som kommer bag på mig. Egentlig er der i det hele taget ret mange ting, man ikke bliver forberedt på, når den idylliske drøm om far, mor og børn nærmer sig realitet. F.eks. kan jeg huske, at jeg var rimelig overrasket over at måtte forlade hospitalet iført voksenble, da jeg havde født Oscar! Ikke mit mest stolte øjeblik – og så alligevel var det. Skal dog lige understrege, at jeg tror den ble der, er obligatorisk for alle og ikke handler om, at man ikke kan holde sig – det ville fandme være nederen! 😂

Ønsker til Mor og baby

(Indeholder affiliatelinks)
Nå men jeg har da fundet et par ting, jeg godt kunne tænke mig at putte i kurven og hvis der er nogen fif til lagersalg eller alternative modeller, der funker bedre, må I meget gerne smide dem i kommentarfeltet. Takker!

  1. Jeg har faktisk allerede købt denne lyserød buksedragt (224,-) og jeg må sige at Asos Maternity kollektionen endnu engang har ramt plet. Så dejligt med de vide ben og de bare skuldre på de varme dage.
  2. Selvom jeg vel egentlig har babysengetøj nok fra Oscar, kunne jeg dog godt tænkte mig bare et enkelt sæt der skreg “pige”. Er ret vild med dette kaninbetræk fra Ferm Living (299,-)
  3. Jeg ved godt at de kloge anbefaler at man venter med at købe amme BH´er til mælken er løbet til, så man har en idé om hvilken størrelse. Men jeg har nu altså tænkt mig at købe minimum en enkelt en i størrelse “pudebetræk”, uden bøjler, der ikke strammer nogen steder. Og hvem siger, at det absolut skal være kedelige mormor farvede bh´er? Jeg går efter lidt blonder og synes denne her amme BH fra Lace er fin (lige nu nedsat til 251,-).
  4. Økologisk bomuldsstof i “Dusty Pink”, der bliver solgt som et babyhåndklæde, men også kan bruges som svøb eller lille tæppe i de varme sommermåneder. Det er super blødt og fås i rigtig fine farver (349,-)
  5.  Jeg har en lækker sengerand fra Sebra vi købte til Oscar, men jeg ønsker mig nu alligevel en ny og da man alligevel ikke kan nøjes med at købe betræk, drømmer jeg om denne jer mintgrønne priksag fra Ferm Living (649,-)
  6. Jeg skal have fundet mig en pusletaske og er egentlig lidt vild med denne taske fra Ida Ising. Der mangler bare en lang rem, så den kan hænge på barnevognsstyret og for 1100,- synes jeg godt de lige kunne have tænkt på den detalje. (Og ja jeg ved godt, at man kan tilkøbe ekstra små stropper, men jeg vil have en lang!) Erfaringer modtages med kyshånd!
  7. Egentlig kan man sige, at denne bløde babybørste måske hører til på en laaang indkøbsliste med praktiske babyting, men jeg har længe kigget efter en blød naturbørste og her er den altså (89,-)
  8. Åhh denne her sag er absolut favoritten og står øverst på ønskelisten. Det er den blødeste morgenkåbe, man kan forestille sig og helt perfekt til kølige natteamninger og langsomme morgener. Den er så stor, at den sagtens kan lukkes over en gravidmave, så der er ingen grund til at vente med at købe, til baby kommer. Synes alle mødre fortjener denne sag og jeg ønsker mig den i farven “nimbus grey” 😜 (999,-).

Jeg ser frem til sommerudsalget tager fart og det første jeg vil holde øje med er morgenkåben. Og ellers kan man jo håbe, at Skægget læser med og der pludselig dukker en blød pakke op? Man ved jo aldrig?😮

Kommentér

Navigate