Dreng eller pige?

Tadadadaaah! Vi skal have en…

Jeg har tænkt en del over det her med at vide kønnet eller ej. Jeg har dog ikke været i tvivl om, at det ville jeg gerne. Til dels fordi det blev mere håndgribeligt for Oscar, men ligeså meget fordi jeg er vanvittig utålmodig og nysgerrig af natur. Jeg ved dog også godt, at man kan risikere at blive skuffet, hvis kønnet ikke stemmer overens med et særligt ønske – hvis man altså har sådan et – og faktisk var jeg selv en lille smule nervøs for, hvordan jeg ville reagere.

Jeg er vild med at være mor til en dreng og havde delvis et ønske om endnu en dreng, da tanken om to brødre tiltalte mig.  På den anden siden ville det også være virkelig spændende at få en pige og det her var jo sidste chance! Jeg fik bare enormt dårlig samvittighed over at ønske mig noget frem for det andet og følte, at jeg var illoyal overfor mit barn – hvis det nu f.eks. ikke var en pige, men en lille dreng.

Jeg tror egentlig, at der er meget normalt at have et ønske og det er jo ikke ensbetydende med, at man elsker barnet mindre, fordi det har et andet køn. Man kan bare let komme til at føle, at det er lidt forbudt at ønske sig noget, men jeg skal i hert fald ikke sige mig fri for, at jeg havde en prioritet. Jeg indrømmer gerne, at jeg håbede lidt på en pige (synes stadig det er svært at sige højt – ikke mindst dele med jer her). Det handlede måske også om, at jeg hele tiden havde på fornemmelsen, at det var en pige, så på en måde forventede jeg, at det var den besked, jeg ville få. Og hvad nu hvis det så var en dreng? Ville jeg så blive mega skuffet og føle mig endnu mere illoyal??

Sund og rask

Op til scanningen var jeg også lidt nervøs over babys helbred, hvilket jeg dog tænker, er meget normalt. Jeg har fra uge 17 mærket ret meget liv, men det foretog sig fra den ene dag til den anden. Selvom jeg jo godt vidste, at det højst sandsynligt skyldes, at baby havde vendt sig og nu sparkede indad, kunne jeg ikke lade være med at blive lidt bange for, om alting nu var, som det skulle være? Men til scanningen fik jeg lynhurtigt bekræftet liv og hele gennemscanningen gav fine resultater.

Så kom vi til bestemmelse af kønnet: “Jeg tror så sandelig, det er en lille tøs”, sagde jordemoderen. Så ja, vi skal have en lille pige. Jeg glæder mig til at møde min datter og jeg føler mig heldig at få lov til at “prøve” både en pige og en dreng. Da jordemoderen sagde, at det var en pige blev jeg glad, men jeg kunne også godt mærke, at kønnet slet ikke var det vigtigste. Måske ville jeg være blevet skuffet lige nu og her, men jeg gik primært efter sund og rask og jeg ville elske en lillebror ligeså højt!

Fine læber, lange ben, korte arme og en lidt tyk mave

Ja sådan lød jordemoderens beskrivelse af vores datter og det er rigtig rart nu, at kunne forholde sig lidt mere til den lille i maven. Storebror var dog en smule skuffet over kønnet, men det gik hurtigt over. Så nu er navnelegen også så småt gået i gang, men det kan få sit helt eget indlæg en anden dag.

Jeg skal have en datter ❤

Kommentér

Navigate