Et barn mere inden lukketid? #2

Dette er del 2 i føljetonen: "Et barn mere inden lukketid?"  Hvis du først lige er ankommet på bloggen kan du her læse del 1 
Back to scratch

Da vi genoptog dialogen om, hvorvidt vi skulle have et barn mere eller ej, startede det fuldstændig ligesom alle de andre gange. Vi holdt begge stejlt på vores argumenter og nægtede at se det fra den andens side. Det var utrolig frustrerende og på ingen måde konstruktivt. Vi kørte fuldstændig i ring, kom ingen vegne og hver gang endte det med, at jeg blev vred og ked af det.  I virkeligheden var ingen af os 100% overbevist om, hvad der var det rigtige for os. Jo altså, jeg vidste, at jeg gerne ville have et barn mere, men jeg havde også masser af betænkninger.

Ingen plads til tvivl

Men i “krig” er der ikke plads til tvivl og jeg blev nødt til at skubbe betænkninger til side og være 100% på JA teamet. Jeg følte ikke, at jeg kunne give udtryk for den mindste tvivl overfor Skægget, for jeg var bange for, at han ville bruge det mod mig. Så jeg smurte tykt på mine argumenter for, hvorfor vi skulle have endnu et barn. I virkeligheden var jeg selv ved at skide i bukserne af skræk.

Min bekymring handlede bl.a. om, hvad det mon ville gøre ved vores forhold. Før vi fik Oscar, havde vi aldrig haft et rigtigt skænderi. Der havde selvfølgelig været diskussioner o.lign. men altid med en respektfuld tone og aldrig noget, der stak så dybt, at vi behøvede at vende det efterfølgende. Da Oscar kom til verden ændrede vores hverdag sig. Det burde jo ikke komme som en overraskelse, men alligevel udfordrede det vores forhold, da barslen sluttede og hverdagens trummerum viste sit grimme ansigt. Jeg tror ikke, at vi var hårdere ramt end de fleste andre forældre, der prøver at jonglere karriere samtidig med, at de gerne vil hente tidligt og være nærværende for deres børn, men ikke desto mindre blev konflikterne og manglen på overskud til hinanden, en meget stor kontrast til vores forhold før Oscar.

Hvert sit perspektiv

Jeg havde SÅ meget brug for, at Skægget bare en enkelt gang kunne indrømme, at det også kunne være helt utrolig dejligt at få et barn mere. At det ville være fantastisk for Oscar at få en mere jævnaldrende søskende. En han kunne dele sin barndom med og som havde samme perspektiv som ham selv. En allieret, der havde hans ryg, når mor og far var dumme. Om et par år ville storesøster være flyttet hjemmefra og jeg ville så gerne give Oscar en at vokse op sammen med.

Jeg betragtede hele babyprojektet i et langsynet perspektiv. Ja det ville blive pisse hårdt de første 2-3 år, men tænk på al den glæde og kærlighed, der ville fylde resten af vores liv! Jeg synes, at det var lidt ensomt at kæmpe for det alene, og endnu engang var vi kørt fast uden nogen idé om, hvordan vi skulle løse det her.

At give afkald på sin egen drøm for en andens lykke

En ting ændrede sig dog langsomt, og det var vores dialog. Vi holdt stadig fast i vores egne drømme, men blev bedre til at lytte til hinanden og til at se det hele fra hinandens perspektiv.

Det centrale og mest komplekse i denne uenighed, drejede sig om, at vi hver især havde nogen ønsker og drømme, som vi ikke ville give slip på. Efter nogen år der havde været dejlige og fantastiske, men også hårde og udfordrende, havde vi pludselig begge to fået tid og plads til at mærke efter, hvad der var vigtigt for os hver især, og det blev fundamentalt for os begge to at lytte til vores egne behov og gøre noget godt (læs: det rigtige) for os selv.

Hvad vi gør, for dem vi elsker

Men samtidig kunne vi begge to godt forstå den andens ønsker og drømme. Jeg havde på ingen måde lyst til at trække noget ned over hovedet på ham og få et barn som ikke var ønsket. Jeg ville have et barn sammen med ham – ham jeg elsker. Det var mit største ønske, så jeg håber, at I kan forstå, hvorfor min splittelse var stor. Og min kære mand havde på ingen måde lyst til at nægte mig et barn, men hvad så med alle hans drømme? Så det var med gensidig respekt for hinandens drømme og med stor kærlighed til hinanden, at vi begge to lagde os fladt ned og forsøgte at gribe problemstillingen an på en helt ny måde. Det kan du læse mere om i #3, der kommer snarest.

Stay tuned…

Kommentér

Navigate