Om Anne

Annemor og den moderne familie

Blogger om livet fra 1313 København K. Født og opvokset på Bornholm, men bor nu i en andelslejlighed med min kæreste (her på bloggen går han under navnet Skægget), vores fælles søn Oscar (2012), min skønne bonusdatter (1999) og Lillesøster der ankom her i august (2017).  Skægget og jeg har nok det, de fleste vil kalde en moderne familie. For ud over de tre dejlige hjemmeboende børn har jeg endnu en elskelig bonusdatter (1993). Hun er mor til den dejligste datter (2016), så nu har jeg også fået titlen som bonus-mormor. Say what? Jep jeg sagde det jo… – en moderne familie ❤

Arbejde, pligter og alt det midt imellem

Til dagligt arbejder jeg i bæredygtigheds-tænketanken/kommunikationbureauet Sustainia, hvor jeg har en titel som Senior Concept lead. Kort fortalt arbejder jeg primært med kreativ konceptudvikling og storytelling til internationale projekter og events. Ellers er jeg familiemenneske med stort F, en garvet globetrotter, der stadig foretrækker rygsækken fremfor rullekufferten og ubetinget musikmenneske der år efter år, trofast er frivillig på Roskilde Festivalen. Jeg er vild med alt indenfor boligindretning, men afhængig af havudsigt, kaffe, tid med mine venner og gode bøger. Har det utrolig svært med uretfærdighed, sukat og folk der lyver – men hvem har ikke det?

♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦

Kontakt:
Anne Schärfe
annescharfe@gmail.com
Jeg kan følges på Facebook, Instagram og Bloglovin’ 

Navigate