Stilhed efter storm – til Sverige med børn

Til Sverige med børn – den bedste kur mod stress

D. 8. februar afviklede jeg et stort event i Operaen med mit arbejde. Ugerne op til havde jeg arbejdet ml. 60-80 timer om ugen og presset mine kollegaer til det yderste. Scenografiholdet havde været i Operaen hele natten op til d. 8. for at bygge op og jeg selv svarede på mails, lavede drejebog og rettede manus indtil SENT om natten. Kl. 8.00 om morgenen stod jeg klar i Operaen – træt, men med kroppen fuld af adrenalin.

Nikolaj Koppel var aftenens vært og både Claus Meyer og Bjarke Ingels var fløjet ind fra New York for at dele deres bidrag til emnet om en bæredygtig livsstil.  Operaen var udsolgt, vi livestreamede til hele verden og der var mange sponsorer og partnere med høje forventninger. Jeg var den overordnede projektchef, så selvom jeg glædede mig meget til selve afviklingen af showet, følte jeg også en del pres og et meget stort ansvar.

Afviklingen gik dog som smurt og da klokken var ca 01 sagde jeg godnat og listede ud i den stille vinternat. Det havde sneet helt vildt hele dagen og fnuggene dalede stadig stille ned. Jeg hoppede op på min cykel og sneglede mig hjem gennem det sovende, snedækkede København og kunne mærke hvordan adrenalinen forlod kroppen og blev erstattet af en gennemborende træthed. Da jeg nåede til min hoveddør, nød jeg stilheden et par minutter, inden jeg listede op under dynen ved siden af min kære sovende mand.

 photo IMG_0528_zpsify3atw4.jpgDagen efter blev jeg nødt til lige at vise flaget på arbejde og følge op på det mest nødvendige, men derefter var der også dømt tiltrængte fridage. Jeg var så træt at jeg kunne tude, da jeg stod under bruseren om morgenen.

De svenske skove

Den eftermiddag hoppede Oscar og jeg på min søsters bil – vi skulle til Sverige med børn og hele familien. Foran os ventede 3 dage i min søsters lille ødegård langt inde i de svenske skove. Vores forældre var kørt i forvejen for at tænde op i kronspisen (en slag pejs) og varme huset op.

I Sverige stod den på 3 dages total afslapning. Jeg var så træt, at jeg ikke kunne mobilisere energien til noget som helst. Værre end nogen af ungerne proppede jeg mig med sukker og kulhydrater i form af nutellamadder, pandekager og guldkorn til morgenmad og ubegrænsede mængder slik og chokolade til aftenkaffen. Min krop skreg på energi og det var en befrielse at være omgivet af familie, der tog samtlige beslutninger omkring alt det praktiske. Jeg kunne lige overskue at dække bord, men orkede ikke at tage stilling til eller beslutninger om noget som helst.

 photo IMG_0600_zpsstkmnzb1.jpg

Dagene gik med nærvær med ungerne, hvilket var præcis det, jeg var taget derop for. Jeg nægtede at blive konfronteret med bunker af vasketøj derhjemme og to-do lister over alt det, der var blevet udsat i de sidste mange travle uger. Nu stod den på kvalitetstid med Oscar.

 photo IMG_0581_zpspxcq191m.jpg

Selvom der var to dejlige fætre at lege med, brugte Oscar en del tid sammen med mig og jeg tror virkelig at han trængte til at få min fulde opmærksomhed. Der blev gravet en hel del, vi hjalp Moster med at lave popcorn over bål, både legehus, rutschebane og trampolin blev flittigt brugt trods sneen og vi huggede brænde sammen med morfar. Og jeg var med til det hele – lige der sammen med Oscar.

 photo IMG_0571_zpsp49syzpd.jpg

Den ene dag var vi på kælketur hele dagen inden i skoven. Vi traskede rund i sneen med tre drenge fra den ene kælkebakke til den anden. Det var en dag fyldt med høje hvin, latter, sneboldskampe og mange kælketure. Om aftenen da Oscar og jeg puttede os under dynerne på vores plads foran kronspisen sagde Oscar med det største smil, at det havde været en fantastisk dag. Ifølge Oscar havde det bedste ved hele dagen været:

…da du og jeg kælkede sammen på den store bakke Mor”

Mere skal der ikke til med de kære børn. Det var kvalitetstid og nærvær.

 photo IMG_0597_zpswvl68zyt.jpg

Når man har et arbejde, der nogengange kræver en del ekstra af en, kan man ikke undgå perioder med store arbejdsbyrder og lidt stress som følge heraf. Heldigvis er det oftest kun et par gange om året for mig. Og den bedste kur efter sådan en periode, er for mig at tage væk sammen med Oscar. Det kan være en tur til mine forældre på Bornholm eller et par dage i kolonihaven – bare vi kommer væk fra trommerummen og de mange pligter derhjemme.

 photo IMG_0562_zps9xpvdss6.jpg
Kammerbo i måneskin

Denne gang blev det en tur til Sverige med børn, søster og bedsteforældre og stilheden i de svenske skove var en helt fantastisk kontrast til livet derhjemme i København. Jeg var præget af ekstraordinær træthed en hel uge efter, men de 3 dage i den svenske hytte gav mig en blød og rar landing. Prøv det!

 photo IMG_0608_zpswwp2qigc.jpg

/Anne

Kommentér

Navigate